Shoppetur til Paris, campingferie med ungerne, kulturoplevelser med kæresten. Mulighederne er mange, når turen går til udlandet, og det er vigtigt, at du sikrer dig, at du husker det vigtigste, så du får en god oplevelse
En af fordelene ved at have sin egen bil er naturligvis, at du har frihed til at smutte en tur til udlandet og nyde duften af fremmede himmelstrøg. Uanset om du planlægger en shoppingtur til Paris med veninderne, en kulturrejse til Berlin med din kæreste eller en campingrejse med ungerne til Skagen, er det nødvendigt, at du har styr på alt omkring turen.
Når du skal på bilferie skal du huske følgende:
- Pas
- Penge
- Kørekort
- Blåt sygesikringsbevis
- Den originale registreringsattest
- Forsikringsbevis på bilen
- Vejhjælps-abonnement
- Gul vest
- Advarselstrekant
- Bilens instruktionsbog
- Reservehjul/lappegrejer
- GPS - eller mobilholder, hvis du har GPS på din smartphone
Derudover er det en god ide at lave et hurtigt servicetjek på bilen:
- Er der olie på?
- Er der sprinklervæske på?
- Er dæktrykkene, som de skal være?
- Er dækmønsteret ok? Loven siger 1,6 mm dækmønster, men FDM anbefaler 3 mm. Især hvis du skal på langfart skal du være obs på at have tilstrækkeligt dækmønsteret til at klare de mange tusind kilometer. Læs mere på fdm.dk >>
- Er der brændstof på?
Derudover er det en god ide at lave et hurtigt servicetjek på bilen. Det kan også være en rigtig god ide at tjekke op på færdselsreglerne i andre lande, før du kører af sted. Det kan du gøre på fdm.dkm >>
TJEK RUTEN: Inden du kører, er det også en fordel at tjekke din rute for eventuelt vejarbejde. Det kan du gøre ved ganske enkelt at taste ruten ind på din GPS eller på FDM's hjemmeside, hvor du kan få overblik over vej- og vejrsituationen i Europa. Nogen gange kan du med fordel vente med at køre til hen på aftenen, så du undgår den værste kø-trafik, hvis du altså kan lide at køre om natten. På FDM's hjemmeside kan du også tjekke køprognoser for den kommende weekend.
MOTORVEJSAFGIFT: I mange lande i Europa skal du betale afgift for at køre på motorvejene. På FDM's hjemmeside kan du få et overblik over motorvejsafgifter i Europa.
BOOK ET HOTEL: På Eurobooking.com kan du booke værelse på 160.000 forskellige hoteller i Europa. De mest populære byer er ifølge Eurobooking Rom, Paris, London, Berlin, Barcelona, Prag, Amsterdam og Bruxelles.
God rejse!