Hvis du trænger til en ny bil, er der masser af skønne singlebiler på markedet, og du kan finde en, der passer til din pengepung
Som single kan du helt selv vælge din egen bil uden at skulle gå på kompromis med andres meninger og holdninger. Typen af bil fortæller lidt om, hvem du er som person. Jo mere bilen skiller sig ud fra andre, desto mere fortæller du historien om dig selv. Du bestemmer selv om den skal være lyselilla med skørter på siden, om det skal være en racerbil eller en lækker cabriolet, som du kan cruise i, når der er solskin, op og ned af strandvejen.
Her er vores bud på single biler:
VW up!
up!´en er en lille og fornuftig bil. Du får meget bil for pengene, og den er nem og overskuelig også rent økonomisk.
Selvom den er lille, er den meget praktisk og rummelig. Og så går man ikke på kompromis med kvaliteten, da VW er tysk og sikkerheden og kvaliteten er i top.
Se mere på volkswagen.dk
Audi A 5 Cabriolet
Audien her ligger i den lidt højere ende af prisskalaen. Til gengæld er det tysk kram med mange lækre detaljer. Audi A5 Cabriolet signalerer en eksklusiv og sportslig livsstil. Den er til dig, som har høje forventinger til kvalitet og design.
Se mere på audidanmark.dk
Fiat 500
Fiat har haft kæmpe succes med at relancere Fiat 500. Den er populær for dem som kan vælge bil ud fra hjerte og design og ikke ud fra børn og barnevognsplads. Derfor er det en populær single bil.
Den signalerer feministen, der går op i moderne retrodesign.
Læs mere på fiat.dk
Renault Captur
Renault Captur er praktisk og rummelig og samtidig en meget kompakt bil. Den har et smart design og en lækker høj indstigning.
Læs mere på Renault.dk
Smart fortwo
Smarten er den ultimative single bybil med kun to sæder. Den sender et lidt ego-signal, da den kun har plads til to personer. Derudover er den meget CO2 venlig, kører langt på literen og er god til at besøge familien i Jylland, da du kun skal betale motorcykeltakst over storebæltsbroen. Det var Swatch ure der i tidernes morgen gik sammen med Mercedes og lavede den lille finurlige to-personers bil. SMART står for Swatch-Mercedes-Art.
Læs mere på smart.com
VW Polo
Et klassisk medlem af VW familien, som har været på markedet i over 40 år. Den har altid været populær blandt kvinder, da den har en fornuftig størrelse og den samtidig udstråler kvalitet og design - og så er sikkerheden i top.
Se mere på volkswagen.dk
Audi A3
A3’ eren udstråler et sportsligt og dynamisk design til den travle karriere kvinde, der forventer lidt udover det sædvanlige. Kvalitet, design og sikkerhed er absolut i højklasse, hvilket gør, at den ligger i den lidt dyre ende af prisskalaen.
Se mere på audidanmark.dk
Ford Fiesta
Fiestaen er en klassikker i Fords store modelprogram. Den har en god størrelse og er en ærlig og regulær bil.
Se mere på ford.dk