Kvinder ser ikke bilen som et statussymbol i samme grad som mænd

Mens kvinder og mænd er enige om, at bopæl og karriere er de vigtigste prestige-parametre, så deler bilerne i højere grad vandene. Det viser en svensk undersøgelse

For kvinder er der større status i bopæl, karriere, uddannelse, sundhed og rejser end i bilen, mens bilen for mænd kommer ind på 3. pladsen som et vigtigt statussymbol.

Der er status i en attraktiv adresse og en flot titel på visitkortet, men er bilen også vigtig for din prestige og status... Det spørgsmål har det svenske bil-auktionshus KVD stillet sidste år, og her er der forskel på mændenes og kvindernes svar. Mændene ser nemlig bilen som det tredjemest prestigefulde statussymbol, mens kvinderne vægter både uddannelse, sundhed og rejser højere end den firehjulede.

TNS Sifos for KVD, 2017

Kilde: Bilbasen.dk