Nu er det officielt: Kvinder kører bare bedre end mænd

Kvinder kører bedre end mænd, hvis vi skal tro en ny undersøgelse, er der gennemført af den britiske forsikringsbranche. Det gælder også, selv om vi har en del unoder i trafikken. Hvem kan sige sig fri for lige at have tegnet læbestiften op i et lyskryds

 
Mange mænd er af den overbevisning, at de kører bedre bil end kvinder. Det viser sig imidlertid ikke at være sandt. En ny britisk undersøgelse viser nemlig, at kvinder har færre uheld og anmelder færre - og mindre - forsikringsskader, end mænd gør. Samtidig står mænd for 79 procent af alle lovovertrædelser i trafikken.
 
Undersøgelsen The gender gap in 100 drivers ser nærmere på forskelle mellem kønnene på følgende områder:
  • Køreprøver: I 2017 var 57 procent af dem, der tog en køreprøve, kvinder, mens 43 procent var mænd. Alligevel var der flere mænd end kvinder, der bestod køreprøven.
  • Overtrædelser af færdselsloven: I Storbrittanien står mænd for 79 procent af lovovertrædelserne i trafikken. Det er altså primært mænd, der får fartbøder, parkeringsbøder m.v.
  • Anmeldte forsikringsskader: Når det gælder anmeldelse af skader på bilen til et forsikringsselskab, står mænd for 65 procent af anmeldelserne, mens kvinder kun står for 35 procent. Samtidig anmelder mænd i gennemsnit større skader på bilen, end kvinder gør.
  • Kørevaner: Både kvinder og mænd har dårlige kørevaner. Blandt andet spiser både hver fjerde mand og hver fjerde kvinde bag rattet. Lidt flere kvinder end mænd ryger i bilen og parkerer på handikappladser uden tilladelse, mens begge køn er lige slemme til at lægge sig i midtersporet.