Rejseplanen - nu kan du også vælge mellem samkørsel, delebiler, taxaer og bycykler

I dag bliver en ny version af Rejseplanen lanceret i hovedstadsområdet. Den hedder 'Min Rejseplan' og indeholder oplysninger om andet og mere end tog, metro og busser - blandt andet om muligheder for samkørsel

En ny version af Rejseplanen kombinerer offentlige og private transportformer. Den nye app er blevet døbt 'Min Rejseplan' og er en videreudvikling af den traditionelle 'Rejseplanen'. Her kan du ud over at vælge bus, tog og metro også kombinere din rejse ved hjælp af samkørsel, delebiler, taxaer og bycykler.

Med MinRejseplan kan du få et hurtigt og simpelt overblik over, hvordan du kan komme fra A til B, hvad rejsen koster, ligesom den foreslår den næste, den hurtigste og den billigste rejse. Og så har den en ny og nem ’drag and drop’ funktion på forsiden med de destinationer, som du oftest bruger – de tilpasses løbende ud fra dine egne søgninger.

MinRejseplan-app’en kan downloades til iPhone via App Store og til Android via Google Play