Velkommen bag rattet til kvinder i Saudi-Arabien

Den 24. juni 2018 fik kvinder i Saudi-Arabien igen lov til at sætte sig i førersædet. For mange kvinder er det en frihedsdrøm, der går i opfyldelse. Under kampen for retten til et kørekort har kvindernes fået international opbakning - blandt andet fra bilbranchen

For langt de fleste kvinder i verden er det en selvfølge, at vi kan tage kørekort, købe vores egen bil og trykke speederen i bund. Friheden til at køre bil har imidlertid været ikke-eksisterende for kvinder i Saudi-Arabien.

I sommeren 2018 - nærmere bestemt den 24. juni - fik Saudi-Arabiens kvinder imidlertid for første gang i mange år lov til at sætte sig i førersædet. Det skete med kong Salmans velsignelse. Dermed blev kvindelige bilister et helt nyt markedssegment for bilbranchen.

Ifølge magasinet Adweek leverede Ford det perfekte svar til Saudi-Arabiens kvinder, da det blev besluttet, at kvinder skulle have ret til selv at køre bil - i stedet for at være afhængige af deres sønner, fædre, ægtefæller eller andre mænd. Det skete med sloganet 'Welcome to the driver's seat', lanceret sammen med et smukt, stilrent billede af to kvindeøjne i bakspejlet med et sort stofslør i baggrunden.

Ifølge Newsweek brillerede Fords kampagne ved at være simpel, hvilket ifølge sitet giver Ford en fordel i forhold til konkurrende bilmærker, der også har været ude og ønske de saudi-arabiske kvinder tillykke.

Kilde: Adweek.com